Slægtsside opdateret

Siden om slægtsforskning er lige blevet opdateret med en oversigt over de mennesker, som jeg på nuværende tidspunkt har i mit slægtsforskningsprogram. Personer som er i live efter 2012 er ikke med på oversigten. Det vil sige, at jeg heller ikke selv er på, men vil du se mine direkte aner, så kan du klikke på Aage Angelbo, som er min far.

Der er rigtig mange mennesker i oversigten, da mine børnebørn er probander, så en del af deres slægt på min svigerdatters side indgår også, ligesom jeg har kigget lidt på min mands side af slægten.

Oversigten siger ikke så meget om personernes historie, men henad vejen vil jeg lægge lidt små historier på og forhåbentlig på den måde gøre siden mere levende. I hvert fald synes jeg selv, at det er spændende at vide noget om hvor og hvordan menneskene i oversigten levede, hvordan tiden påvirkede dem, og hvordan de påvirkede tiden.

En lille historie fremgår af det billede, som følger dette indlæg. Det er en artikel fra Aarhus Amtstidende den 26. januar 1943, som fortæller om min fars embedseksamen. Han var den første blinde i Danmark, som tog embedseksamen ved Aarhus Universitet.

Admin

Admin

2 thoughts on “Slægtsside opdateret

    1. Jeg er også stolt af ham. Og det er rigtig spændende med slægtsforskning. Især når man kan finde nogle historier om de mennesker som man har i sit stamtræ. Og udover ens eget stamtræ, så giver det indblik i den historiske udvikling. Gennem min far har jeg fået meget viden om, hvordan det var at være blind før i tiden.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.